Drab på gravid kvinde: Mistænkte bliver bag tremmer

To sigtede for knivdrabet på en 37-årig gravid kvinde i Holbæk skal fortsat være varetægtsfængslet. Det har Retten i Holbæk bestemt tirsdag formiddag.

I dagene efter knivdrabet på den 37-årige kvinde sent om aftenen torsdag den 3. november blev der lagt blomster og tændt lys foran Plejecenter Samsøvej i Holbæk, hvor den dræbte arbejdede og netop havde fået fri, da hun blev stukket ihjel ved sin bil.

Foto: Joe Kniesek

Efter et lukket retsmøde tirsdag formiddag har en dommer ved Retten i Holbæk besluttet at fastholde varetægtsfængslingen af en 24-årig mand samt en 33-årig kvinde.