Brand i køkken stopper ikke håndboldfinale på storskærm

Røg i køkken stopper ikke håndboldfinale

Foto: Kristina Herlev Wulff Wulff
Røg i køkkenet på Harlekin forhindrer ikke, at der søndag aften vises vm-håndboldfinale på storskærm. Foto: Kristina Herlev Wulff Wulff

Søndag er gået med at lufte ud og vaske køkken af på diskotek Harlekin i Holbæk, og der bliver håndboldfinalefest i aften. Det kan en brand i køkkenet ikke forhindre.

Lørdag aften ved 19-tiden opdagede ansatte, at der var røg i køkkenet. De fik selv slukket branden, og indsatsleder Jan Bruun fra Vestsjællands Brandvæsen kunne med sit termiske kamera konstatere, at der ikke var ild nogen steder.

Røgen kom fra en nedsmeltet el-installation, og det gav masse af sod, men kun i køkkenet.

Diskoteket var ikke berørt og åbnede lørdag, og i aften – søndag – er der linet op til fest med vm-finalen i herrehåndbold mellem Danmark og Frankrig på storskærm.