Bank har fået ny filialdirektør

Foto: Anja Lykkeberg
Thomas Søndergaard er ny filialdiretør i Sydbank. Foto: Anja Lykkeberg
Thomas Søndergaard er ny filialdiretør i Sydbank. Foto: Anja Lykkeberg

Det er blevet til 15 år i Nordea, ni år i Sparekassen Sjælland og et par år i Sparekassen Sjælland i Kalundborg.

Nu er han blevet filialdirektør i Sydbank i Holbæk, skriver dagbladet Nordvestnyt fredag.

Thomas Søndergaard har trods sine blot 45 år mange års erfaring og flotte resultater at trække på, når han fremover skal lede Sydbank i Holbæk i et konkurrencefyldt farvand.

Fredag den 30. oktober holder Sydbank reception for den nye filialdirektør, der topper den nye lederstilling med at blive far til en efternøler og dermed far til fire.

– Da jeg tidligere var chef i Nordea i Tølløse, blev vi to år i træk kåret som nummer et på landsplan. På kundeudvikling og udvikling i det hele taget. Og når først man har oplevet den succces, vi oplevede i Tølløse, så higer man efter det igen, for det er en skøn følelse at nå et mål. Så mit mål er at få Sydbank i Holbæk endnu mere på kortet. Jeg vil gerne, at andre skal kigge på os og spørge: Hvad er det, de gør i Holbæk, siger Thomas Søndegaard til avisen.

Receptionen er fra klokken 14 til 16.