Anklager vil have Moffe-advokat taget af sagen

Foto: Mik, Morten D. Christensen
Tre personer er fænglset for salg af canabis pa nettet til medicinske formal. Tirsdag klokken 9 skal Retten i Holbæk tage stilling til, om de fortsat skal være varetægtsfængslet. I den forbindelse har sympatisører, der kæmper for muligheden for at bruge canabis til medicinske formal, varlset sympatiaktion foran domhuset.
  Foto: Mik
Tre personer er fænglset for salg af canabis pa nettet til medicinske formal. Tirsdag klokken 9 skal Retten i Holbæk tage stilling til, om de fortsat skal være varetægtsfængslet. I den forbindelse har sympatisører, der kæmper for muligheden for at bruge canabis til medicinske formal, varlset sympatiaktion foran domhuset. Foto: Mik Foto: Christian Mikkelsen [Mik]

Forsvarsadvokat Erbil Kaya bekræfter over for sn.dk forlydener i andre medier og på sociale medier om, at anklagemyndigheden forsøger at få ham fjernet fra den såkaldte »Moffe-sag«, der har sit udspring i Holbæk og handler om ulovlig fremstilling og videreformidling af cannabisolie-produkter til brug for smertelindring hos blandt andet kronisk syge mennesker.

– Det er korrekt, at anklgeren har bedt Retten i Holbæk om at tage mig af sagen og give begge mine klienter en ny forsvarer. Det har jeg protesteret imod, og nu venter vi så på rettens afgørelse, siger Erbil Kaya til sn.dk.

Han har siden begyndelsen af oktober repræsenteret såvel sagens hovedperson, Claus »Moffe« Nielsen, og dennes hustru, Louise Damsgaard Nielsen, da de blev anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for netop fremstilling og videreformidling af ulovlige euforiserende stoffer.

Det har ikke været muligt for sn.dk at få en kommentar fra anklagerfuldmægtig Lise Møller Frandsen til begrundelsen for at kræve Erbil Kaya taget af sagen.

Men ifølge Kaya selv handler det om, at anklageren mener, der kan opstå en interessekonflikt, når han forsvarer to sigtede – og måske på et tidspunkt tiltalte, hvis sagen kommer dertil.

– Det er ikke usædvanligt, at anklagemyndigheden beder om at udskifte en forsvarer, hvis vedkommende repræsenterer to klienter i samme sag. Men i dette tilfælde har anklageren bedt retten om, at jeg ikke kan repræsentere nogen af dem, og det er usædvanligt. Og i øvrigt er det imod mine klienters eget ønske, siger Erbil Kaya.

Begrundelsen skulle være, at Erbil Kaya er for dybt inde i sagen til, at han uden tvivl vil kunne varetage hver enkelt klients individuelle interesser i sagen.

Det har som nævnt ikke været muligt at få anklagerens kommentar til den udlægning af sagen.

Retten i Holbæk forventes at komme med en skriftlig afgørelse om advokat-spørgsmålet på mandag.

Den kendelse kan af begge parter indbringes for Østre Landsret.