Andelslandsbyen frygter million-krav

Foto: Jørgen Juul

Andelslandsbyen i Holbæk er en af en række oplevelsesinstitutioner og museer landet over, der frygter at blive mødt med et krav om at betale millioner af kroner tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Penge, som institutionerne gennem mange år har opfattet som donationer, betegner Arbejdsmarkedets Feriefond nu som lån. Lån skal betales tilbage. For Andelslandsbyen drejer det sig om 6,6 millioner kroner, som landsbyen mente at have fået som en donation i forbindelse med opførelsen af Sct. Stefans Kirken for 10 år siden.