24-årig er sigtet for narkokørsel otte gange i år

Lørdag aften kl. 21.28 sigtede og anholdt en patrulje en gammel kending, en 24-årig mand fra Holbæk, som nu igen blev testet positiv i en narkometertest, da han blev stoppet på L.C Worsøesvej i Holbæk. Samme bilist er bare i 2022 blevet anholdt og sigtet hele otte gange for narkokørsel. Igen måtte han med en tur på sygehuset, hvor han fik udtaget en blodprøve og herefter løsladt. Når politiet får resultatet af blodprøven vil den 24-årige høre mere i sin sag, der vil blive lagt sammen med de øvrige verserende sager og han kan forvente et retslig efterspil.