
En 17-årig dreng fra Holbæk er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet for det knivstikkeri, der fandt sted torsdag først på eftermiddagen i Bagstræde i Holbæk.
Drengen blev anholdt tidligere på fredagen. Han nægter sig skyldig i vold, idet han har forklaret, at han stak det 22-årige offer med kniven i nødværge. Kniven ramte den 22-åriges højre lår, men han kom ikke alvorligt til skade.
Den 17-årige er blevet varetægtsfængslet frem til den 15. september.