Tre ud af fire pensionister på digital post

Foto: Julie Grothen
Div. fra Louiselund.
  130214  Foto: Allan Nørregaard
Div. fra Louiselund. 130214 Foto: Allan Nørregaard Allan Noerregaard

Pr. den 1. november 2014 blev det lovpligtigt at have en digital postkasse. Og i Hørsholm er tilslutningen over landsgennemsnittet.

65,5 procent af Hørsholm-borgerne var tilmeldt, da fristen udløb. I Hovedstadsområdet var gennemsnittet på 63,9 procent. Og særligt gruppen af 65-74- årige i Hørsholm er talrigt repræsenteret blandt de digitale postmodtagere. I Hørsholm er det 75,1 procent i denne aldersgruppe, som har tilmeldt sig ordningen.

5387 af Hørsholms borgere – hvilket svarer til 26 procent – havde til gengæld ikke tilmeldt sig den 1. november. De har nu fået oprettet en postkasse, uden selv at have tilmeldt sig. De resterende godt otte procent er blevet fritaget for digital post enten for to år eller permanent.

Kommunen sender nu al post digital, så vidt det er muligt, og digital post og fysiske breve er juridisk ligestillede.