Studenter besøgte plejehjem, efter de hørte rørende historie

3.c fra Rungsted Gymnasium startede deres vogntur med at køre forbi Sophielund Plejecenter i Hørsholm. Studenterne havde nemlig hørt en sød historie, som de gerne ville være en del af.

Beboerne i plejeboligerne ved Sophielund Plejecenter bliver gerne kørt udenfor, når der er studenterkørsel. De nyder at sidde og lytte til de unge menneskers glæde, når vognene kører forbi i nærheden. Da 3.c fra Rungsted Gymnasium hørte det, valgte de at lægge et ekstra stop ind på dagens rute. Foto: Sophus Zarrs Soelberg