Strik og lyt på biblioteket

Strik og lyt på biblioteket

Kom til ’Strik og lyt’ på Hørsholm Bibliotek. Pressefoto

Tag strikketøjet med på biblioteket og få læst højt fra en god bog. Sådan lyder det fra Hørsholm Bibliotek.

Biblioteket inviterer til tre gange ’Strik og Lyt’ dette forår, hvor en bibliotekar vil læse højt, mens du i fred og ro sysler med dit strikketøj eller andet håndarbejde. Det sker 22. marts, 5. april og 10. maj – alle tre gange er det fra klokken 10 til 11.

Der læses højt fra for eksempel noveller eller uddrag af romaner, og genren vil variere fra gang til gang. Der bydes på kaffe og te.

Alle er velkommen også selvom du gerne bare vil sidde og lytte. Tilmelding skal ske til Nina på nis@horsholm.dk.

Jk