
INDBRUD Smykker og kontanter blev stjålet ved et villaindbrud på Fruerhøj i Hørsholm, begået i dagene fra fredag 9. oktober kl. 15.30 til mandag 12. oktober kl. 16.15. En køkkendør opbrudt.
INDBRUD i to lejligheder i Opnæsgård i Hørsholm. Det ene begået lørdag 10. oktober kl. 03.32, hvor et soveværelsesvindue blev knust, muligvis med en sten. Det samme var tilfældet ved det andet indbrud, som skete mellem lørdag 10. oktober kl. 23 og søndag 11. oktober kl. 12.30. Ved de to anmeldelser var der ikke overblik over de stjålne effekter.
INDBRUD En mand i en lys jakke blev set ved et indbrud i en villa på Folehavevej i Hørsholm søndag 11. oktober kl. 20.35. Et vindue var opbrudt, men der var umiddelbart ikke stjålet noget. Udover den lyse jakke var manden iført sorte handsker, lyse bukser, mørkt bælte samt lyse og sorte sko med refleks på hælen.
INDBRUD To hætteklædte mænd blev lørdag 10. oktober kl. 20.43 set bryde ind i en villa på Myremosevej i Nivå. En kvindelig beboer hørte pludselig noget smadre inde ved naboen og så derefter de to hætteklædte mænd i mørkt tøj komme løbende. Hun råbte dem an, hvorefter de meddelte, at hun skulle holde kæft. De løb videre i retning af stierne og kvarterene. Det viste sig, at de havde smadret en rude i terrassedør, men var ikke trængt ind i huset. Begge mænd var klædt i sort tøj fra top til tå og havde maskeret sig med hætte eller balaclava (elefanthue). Den ene talte dansk.
INDBRUD Diverse smykker blev stjålet ved et villaindbrud på Constantiavej, Rungsted Kyst, begået fredag 9. oktober mellem kl. 9 og 11.45 ved at opbryde et soveværelsesvindue.
INDBRUD Fredag 9. oktober blev der anmeldt om to villaindbrud på Fasanvej i Hørsholm. Det ene er begået mellem kl. 11.55 og 12, hvor der blev stjålet smykker. Det andet indbrud er sket kl. 12. Her er der ikke oplyst om tyvekoster. Begge steder er et vindue til et værelse opbrudt.
INDBRUD Smykker og kontanter blev stjålet ved et villaindbrud på Fuglemosevænge i Hørsholm, begået fredag 9. oktober mellem kl. 11 og 13.15. Terrassedøren opbrudt.
INDBRUD Et soveværelsesvindue blev brudt op i en villa på Valdemarsvej, Rungsted Kyst, fredag 9. oktober mellem kl. 8 og 16. Der var ikke overblik over stjålne effekter ved anmeldelsen.
MISTÆNKELIG-ADFÆRD En yngre kvinde gik torsdag 8. oktober mellem kl. 10.30 og 12.40 rundt i området omkring Sandbjergvej i Vedbæk og fotograferede huse. Hvorfor det, var der en borger, der tænkte og ringede til politiet. Borgeren syntes, at kvindens færden virkede mistænkelig. En patrulje kørte ud i området for at se efter kvinden, men hun var der dog ikke mere. Kvinden beskrives som ca. 20 år, omkring 165 cm høj, spinkel af bygning med langt lyst hår, iført stramme sorte bukser og tynd sort dynejakke.
INDBRUD i en villa på Blomsterager i Kokkedal, begået mellem onsdag 7. oktober kl. 18 og til torsdag 8. oktober kl. 16.40. Vindue til værelse aflistet. Tyvekoster ikke opgjort ved anmeldelsen.
INDBRUD Der blev stjålet smykker ved et indbrud i en bolig på Ørbækgårds Alle i Hørsholm fra onsdag 7. oktober kl. 14.10 til torsdag 8. oktober kl. 00.05. Tyven er kommet ind via et stuevindue.
FRAKENDT Onsdag 7. oktober kl. 19.03 blev en 27-årig mandlig bilist fra Nivå standset af en patrulje på Helsingørmotorvejen ved Kokkedal. Manden kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort, fordi han havde fået frakendt førerretten. Den 27-årige blev sigtet for alligevel at køre bil.
INDBRUD i en villa på Enebærhaven i Kokkedal, begået mellem tirsdag 6. oktober kl. 18 og onsdag 7. oktober kl. 18. Et vindue til badeværelset brudt op. Tilsyneladende ikke stjålet noget.
INDBRUDSFORSØG i et hus på Nivåvænge i Nivå i perioden fra lørdag 3. oktober kl. 10 til mandag 12. oktober kl. 8. Terrassedør forsøgt opbrudt.
Kilde: Nordsjællands Politi