Røndbjerg i Champions League-finale

Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER, René Larsen
Jonas Røndbjerg i Rungsted-klæder den aften, da Frederiksborg Amts Avis og Nordea kårede ishockeyspilleren som årets sportstalent i Nordsjælland 2015. Foto: Jens Wollesen
Jonas Røndbjerg i Rungsted-klæder den aften, da Frederiksborg Amts Avis og Nordea kårede ishockeyspilleren som årets sportstalent i Nordsjælland 2015. Foto: Jens Wollesen All rights reserved! Jens Wollesen +4520471563

Den tidligere Rungsted-spiller Jonas Røndbjerg var tirsdag aften med til at spille sin svenske ishockeyklub, Vaxjö i finalen i den europæiske Champions League. Det skete da Vaxjö hjemme i Sverige vandt den anden semifinale over Liberec fra Tjekkiet med 6-1 efter uafgjort 1-1 i de to klubbers første møde.

Det er et af højdepunkterne for det 18-årige talent i en stor sæson. Han er ved at have erobret en stamplads hos de svenske mestre efter at have spillet det meste af forrige sæson på klubbens U20-hold. Røndbjerg har spillet 27 kampe og scoret fem mål hidtil i den svenske liga i denne sæson, og han er blevet »drafted« af Las Vegas i NHL.

Desuden har teenageren fået sin debut på det danske landshold, og Jonas Røndbjerg scorede det afgørende mål i sejren over Hviderusland, da det danske U20-landshold sikrede eksistensen i A-gruppen.

I den anden semifinale i Champions League måtte tjekkiske Trinec og finske Jyväskylä ud i forlænget spilletid og straffeslag efter en 4-2-sejr til hver side. Efter straffeslag sejrede Jyväskylä.