En 17-årig pige fra Hørsholm var onsdag morgen udsat for en voldsom oplevelse , da hun kom cyklende på Bolbrovej.
I krydset ved Stadionallé blev hun kl. 8.14 ramt af en bil, hvor føreren – en 38-årig mand fra Slangerup – tilsyneladende så stort på færdselsregler og trafiksikkerhed og kørte frem for rødt lys og ud på Bolbrovej. I det samme var den 17-årige fra cykelstien cyklet ud i krydset for grønt.
Ifølge Nordsjællands Politi kom der en ambulance til uheldsstedet, men der er ingen meldinger om personskade.
Den 38-årige bilist er sigtet for at køre overfor rødt og ikke overholde sin vigepligt.