Af Per Melhof, sognepræst i Hørsholm Kirke:
Efter min allerførste gudstjeneste som præst fortalte en kollega mig, at det, efter en vel overstået søndagsgudstjeneste, er en præsts ret at nyde sild, snaps, sex og søvn…
Han uddybede ikke, om det absolut skulle være i den rækkefølge, men det var ifølge denne ældre præst en helt selvfølgelig ting at nyde alt godt efter en vel overstået søndagshøjmesse.
Efter godt nyt, har man trang til at nyde godt!
For al erfaring siger, at det er skønt at sidde på kroen og nyde livet, når man HAR været i kirke
Per Melhof, sognepræst
Det har altid ærgret mig, når kirkevante begræder, at der ikke er flere, der går i kirke. Jeg synes først og fremmest, det er ærgerligt, at der ikke er flere, der får lov til at opleve fornemmelsen af en sommersøndag at træde ud af kirkerummet igen til den solbeskinnede virkelighed, som man måske ved gudstjenesten er blevet lidt klogere på og endnu mere længselsfuld efter at nyde sammen med de andre.
Det er altid forskelligt, om det en tilfældig søndag er salmerne, orglet, prædikenen, velsignelsen, teksterne eller bønnerne, der rykker i en og følger med ud i form af en lille lun eftertanke. Det er meget sjældent bare en enkelt ting.
Og er der mod forventning slet ikke noget, der rykker, ja så er der da glæden ved i det mindste at være sluppet ud igen!
Prøv en anden kirke
Sommeren er også en lejlighed til at prøve en anden kirke, et andet orgel, en anden præst og en anden kaffe. Der er kirker i sommerlandet med sprøde orgler, insisterende kirkesangere og solbrune og sandalklædte kirkegængere. Der er kølige citykirker med koncertkor og svimlende hvælvinger. Der er også danske kirker i udlandet. Og ferie i udlandet er også en mulighed for at gå i kirke i en helt anden tradition, end den man er vokset op i.
Rigtig mange mennesker holder af at se på kirker, når de rejser rundt i Danmark eller Europa. I udlandet (men heldigvis også mange steder i Danmark) kan vi glæde os over, at de fleste kirker er åbne hele den udslagne dag og står klar til os, hvis vi får lyst til at gå ind i rummet, sende tankerne op eller ud, tænde lys, bede en bøn. Måske er det en udefinerbar fascination af rummet, men kirkerummene er der også med tilbud om gudstjeneste; med bøn, musik, prædiken og sang. Og efter dem bliver man altid sendt ud igen og kan nu for alvor nyde den verden, Gud har skabt os til at leve i.
Kro eller kirke?
I gamle dage kunne man høre argumentet: ’Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end det er at sidde i kirken og tænke på kroen!’ Det er det rene skinbarlige vås, og det er et utroværdigt alternativ. For al erfaring siger, at det er skønt at sidde på kroen og nyde livet, når man HAR været i kirke. Begge dele skal til.
Og skal man virkelig nyde en frokost, så er det vigtigt at få sanserne slebet først, og det får man næsten altid ved at gå i kirke.
