Ny klinik forskønner det naturlige look

Laser- og injektionsklinik Kristina, Mia og Kamilla (Kamilla er franchisetageren). Pressefoto

Der er åbnet en ny kosmetisk klinik i Hørsholm Midtpunkt – COSMO LASER – som ifølge indehaver og franchisetager Kamilla Bertelsen forskønner uden at ødelægge det naturlige look.

I de sidste to år har hun været klinikchef hos Cosmo i København, men glæder sig over at være kommet til Hørsholm, hvor hun indtræder som partner i kæden, der hidtil har været ejet af Sarah Crone og Morten Fogt Nielsen.

"Vi er en laser- og injektionsklinik, der sætter en ære i at få det bedste frem i vores kunder ud fra den enkeltes unikke udgangspunkt. Der bliver sagt ’nej’ til de mere ekstreme ønsker, ligesom det fagligt og etisk altid skal kunne forsvares at behandle en kunde med integritet, sundhedsfaglig kvalitet og naturlige resultater,“ siger den nye klinikejer, der samtidig ønsker at nedbryde tabuer omkring filler- laser- og botox-behandlinger.

mt