Nu kan du selv smage: Museum byder på verdensberømt middag

På Karen Blixen Museum Rungstedlund er der lige nu tema om Babettes Gæstebud. Her kan man ikke bare høre om – men også smage på – en af litteraturhistoriens mest berømte middage.

Nu kan du selv smage: Museum byder på verdensberømt middag

På Karen Blixen Museum Rungstedlund er der lige nu tema om novellen Babettes Gæstebud. Her kan man ikke bare høre om men også smage på en af litteraturhistoriens mest berømte middage. Det fortæller museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard. Foto: Sophus Zarrs Soelberg

– Der er vel kun et måltid, der er mere berømt i verdenslitteraturen, og det er nadveren.

Sådan lyder det fra museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard i anledning af Karen Blixens Museum Rungstedlunds aktuelle tema om Babettes Gæstebud.

Gennem hele februar sætter museet fokus på novellen og den fantastiske middag, som fortællingens hovedpersoner nyder i en lille afsides flække i det nordlige Norge.

Udover at sætte tænderne i en fortolkning af selve middagen i museets café kan man opleve særlige omvisninger om Babettes Gæstebud, ligesom der hver onsdag er introduktionsforedrag ved spisetid i caféen, hvor museets eksperter introducerer fortællingen om Babette.

Fransk cuisine i Berlevåg

Når Karen Blixen Museum Rungstedlund dedikerer en hel måned til en enkelt novelle, skyldes det, at fortællingen er noget særligt.

Babettes Gæstebud udkom som del af Skæbne-Anekdoter i 1958 og blev senere filmatiseret af Gabriel Axel og vandt en Oscar for bedste udenlandske film. Udover at indtage en rolle i både verdenslitteraturen og filmhistorien, er novellen samtidig et eksempel på, hvordan Karen Blixens eget forhold til kunst og mad gør sig gældende.

– Fortællingen er utrolig Blixensk; Den handler om en oprører fra pariserkommunen, Babette, som må flygte og bliver taget under vingerne af de meget fromme og asketiske provstedøtre i Berlevåg i det nordlige Norge, indleder museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard.

Museumsdirektør Elisabeth Nøjgaard kan Kan Blixens fortællinger på rygraden. Her fortæller hun om Babettes Gæstebud, i hvilken læseren bliver præsenteret for en helt særlig middag – som museets gæster nu kan sætte tænderne i. Foto: Sophus Zarrs Soelberg

I Berlevåg oplever Babette at være i sikkerhed, men for at arbejde for føden må hun lide den tort ikke at lave fornem mad på den verdensberømte Cafe Anglais i Paris, som hun har gjort det tidligere, før hun måtte flygte.

I stedet må hun bruge hver dag på at tilberede øllebrød og klipfisk. Det gør hun år efter år, indtil hun vinder en stor præmie i et fransk lotteri og får lov til at lave en middag til fejringen af den afdøde provsts 100 års fødselsdag.

– I Babettes – og Karens Blixens – optik er det en kunst at lave mad, men for den lille menighed i Berlevåg, der er vant til øllebrød og klipfisk er det med angst, at de går til bords. De frygter, at de er ved at blive forenet med ren djævelskab. Vin på flasker, der har et navn. Levende skildpadder, der kommer kravlende under forberedelserne. Ting, de aldrig har set eller smagt. De er rædselslagende, fortæller Elisabeth Nøjgaard med et grin, inden hun fortsætter:

– Der sker dog det magiske, som kunsten og fantasien kan – fortæller Blixen os – at da de har fået lidt at drikke og nyder den kunst, som måltidet er, så opløses deres frygt. De oplever en samhørighed og en glæde. En unik oplevelse af fællesskab og storhed, som gør alle de andre år med øllebrød og klipfisk værd at leve for den lille menighed i Berlevåg.

Ingen levende skildpadder

På museet kommer man ikke til at opleve levende skildpadder, der kravler rundt under forberedelserne til middagen.

– Caféen har arbejdet hele januar på at lave en fortolkning af middagen. Man kan ikke lave den en-til-en, da forretten er skildpaddesuppe, og man må slet ikke ikke jage skildpadder. Samtidig vil det løbe op i flere tusind kroner per kuvert, hvis man skal lave den helt rigtigt, så vi har lavet en fortolkning. Man kan få vagtel i sarkofag og der er en delikat oste- og frugtanretning til dessert, fortæller Elisabeth Nøjgaard og tilføjer, at frisk frugt ikke var for hvem som helst i den tid, hvor novellen finder sted.

– I 1800-tallet var frisk frugt faktisk noget af det mest fornemme, man kunne få. I dag er det allemandseje, men dengang var det et mirakel at sætte tænderne i frisk frugt. Særligt om vinteren i det nordlige Norge, hvor fortællingen finder sted.

Som led i museets tema om Babettes Gæstebud og den aktuelle udstilling Silver Tales, er Karen Blixens spisebord blevet dækket op med skinnende sølv.

Man kan læse mere om de særlige tema-omvisninger og foredrag på Karen Blixens Museets hjemmeside Blixen.dk. Her kan man også se nærmere på den helt særlige menu.