Naboer til Sjælsmark: Vi fik desværre ret

Foto: Lars Skov, Anna Törnqvist Jensen

Det var en dramatisk dag, naboerne ved Sandholmlejren og udrejsecentret på Sjælsmark Kaserne tirsdag stod op til. Tidligt tirsdag morgen klokken 03.30 blev en politibetjent stukket med kniv i Center Sandholm og en gerningsmand, som viste sig at være bosiddende i udrejsecentret på Sjælsmark Kaserne, var frem til over frokost på fri fod. Det satte en stor menneskejagt i gang og flere af naboerne blev vækket, da en helikopter fløj henover deres huse og haver.