Fra borgmesterkontoret i Slotsmarken er udsigten mildest talt begrænset. De hvide bygninger udenfor vinduet synes mere matte og farveløse end den regnfulde januardag. Fra kontoret kan man dog alligevel se ud over Hørsholm, da væggen prydes med et luftfoto af kommunen. Foran billedet sidder borgmester Morten Slotved (K).
Hvis Hørsholm også i fremtiden skal være et smørhul, kræver det handling
Ovenpå et turbulent år med corona, energikrise og stigende udgifter ser borgmester Morten Slotved (K) nu mod et 2023, hvor man må ruste sig til fremtiden. Skal Hørsholm fortsat være et dejligt og trygt sted at bo, kræver det handling og udvikling.
