Andreas Thom og organist Erik Hildebrandt-Nielsen, der står for studiekredsen om passionsmusik, som er Jesu lidelseshistorie i påsken fortalt i toner og sang
Kom til studiekreds om passionsmusik i Hørsholm Kirke, lyder opfordringen. Det er Hørsholm Kirkes nye præst, Andreas Thom og organist Erik Hildebrandt-Nielsen, der står for studiekredsen om passionsmusik, som er Jesu lidelseshistorie i påsken fortalt i toner og sang.
Studiekredsen starter 31. marts med en udflugt til Vor Frue Kirke i København for at høre Bachs Matthæuspassion. Billetterne koster 350 kroner, og man skal selv købe billet på v2.billetten.dk.
– Man kommer nok ikke til at sidde ved siden af hinanden. Men der vil være mulighed for at nyde et glas vin sammen på en cafe inden koncerten, oplyser Andreas Thom fra Hørsholm Kirke i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Resten af studiekredsen foregår i konfirmandstuen på Sdr. Jagtvej, hvor vi skal lære to moderne musikalske passionsværker at kende. Torsdag 13. april skal vi lytte til Lukaspassionen af den polske komponist. Kryzsztof Penderecki. Passionen blev uropført i 1966. Den emmer af jerntæppe og krigstraumer, men spillede også en rolle i forsoningen mellem Polen og Tyskland efter anden verdenskrig.
Tirsdag 25. april står den på latinamerikansk Markuspassion af den argentinske komponist Anton Golijov fyldt med rytmer og toner, der associerer til politisk undertrykkelse.
Tilmelding til studiekreds sker til Andreas Thom på mail: atho@km.dk.
Jk
