Inga Nielsen er på niende år genvalgt som formand for Hjerteforeningen Hørsholm. Det blev klart efter foreningen afholdt generalforsamling den 25. januar og fejrede otte års fødselsdag med over 50 medlemmer og fuldt hus på Selmersbo Aktivitetscenter.
Der var også genvalg til øvrige del af bestyrelsen med næstformand Steffen Brygger Lund, sekretær Hanne Sørensen, webmaster Knud Düring og menig bestyrelsesmedlem Nina Clausen.
Aftenen bød ellers på fødselsdagsunderholdning med champagne som velkomstdrink, serveret smørrebrød med vin og sluttelig kaffe og et ’kys’.
Artiklen fortsætter under foto…

Underholdningen stod Martin Knudsen for. Han er kendt fra flere revyer og Wallmans Saloner i Cirkusbygningen (som Birgit og Helge) og gav den fuld gas, så alle kunne synge med.
– En dejlig underholdende aften, hvor al sygdom og ensomhed blev glemt, oplyser Hjerteforeningens formand Inga Nielsen, der i øvrigt kan fejre sin 84 års fødselsdag i morgen fredag den 10. februar.