
Hørsholm: Ejendommen Folehavegaard og grunden omkring er sat til salg.
Prisen er 20 millioner kroner, og ifølge ejendomsmægler og daglig leder Laura Heideby fra Bruun-Rasmussen Properties er interessen for at købe Folehavegaard stor.
Hovedbygningen, der blev opført i 1760 og de øvrige oprindelige bygninger er alle fredede, men ikke velholdte. Derfor vil en kommende ejer skulle renovere i stor stil og efter myndighedernes retningslinjer.
Folehavegaard rummer 320 kvadratmeter boligareal foruden flere driftsbygninger, stalde og opbevaringsbygninger.