Esben Dalgaard er skuespiller, ægtemand og familiefar. Og så er han ramt af stadie 4 cancer – uhelbredelig modermærkekræft. Dette fortæller han om i foredraget ”Hej kræft, Velkommen” onsdag 29. marts klokken 19.00 i Kokkedal Kirke.
– Fra en tryg og rolig opvækst i kernefamilien i Vejle, har Esben rejst vejen fra anonymitet, til i den grad at være en offentlig person. Dette er sket via hans uddannelse som skuespiller, samt hans bidrag til både filmkunst og teater, men også via hans aktive valg om, at dele ud af sig selv, skriver Kokkedal Kirke i en pressemeddelelse.
Da meningsløsheden for alvor ramte i sommeren 2021, besluttede han sig – sammen med familien – for at søge en mening i denne. Det sker ved at sætte fokus på den ”lillebror sygdom” indenfor kræftverdenen, modermærkekræft ofte opfattes som.
Der er fri entré til foredraget.
Jk
