"Et dødsfald eller to kan gøre en stor forskel" er Fred Jacobsens overskrift på hans artikel lørdag den 28. januar om de ustyrlige kommunale udgifter til det ’specialiserede voksenområde’, dvs. hjælpen til voksne borgere med omfattende fysiske eller psykiske handicap.
Men heldigvis har Hørsholm Kommunes skrantende økonomi udsigt til et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. i 2023, "fordi der er to botilbudspladser, der ikke længere er brug for" eller som det hedder officielt "der er aktuelt frafaldet (læs: døde) to borgere i botilbudordningen".
Det ’heldige’ og dødsfaldene, viser artiklens indledning: "Et dødsfald er ikke nødvendigvis en dårlig hændelse. Ikke i en verden hvor kommunal økonomi betyder noget. Her kan en død rent faktisk ændre noget i en positiv retning."
Ja, det er sandelig ’heldigt’, at øvrige borgere i kommunen på denne måde lettes økonomisk. Så meget mere, som skribenten påpeger at "det specialiserede voksenområde i de senere år har martret Hørsholm og andre kommuners økonomi." Især botilbuddene, som udgør 75 procent af områdets udgifter.
Hvad føler mon de to afdødes familie og venner? Godt I endelig tog jer sammen til at støtte økonomien? Og de nuværende eller potentielle brugere af botilbuddene? Er formelt velkomne, men reelt et stort problem, som vi – kommunen og de ikke plejekrævende – helst var foruden. "I hører ikke rigtig til længere og vi ser hellere jeres hæl end tå? Så hvis I vil bidrage positivt?"
Fred Jacobsen. Lad dette være en enkeltstående – men alvorlig – fejltagelse.
Udbredelse af den holdning, du udtrykker, vil ikke blot genere enkeltpersoner, men bidrage til at såvel handicappede, som andre omkostningskrævende grupper, udstødes af fællesskabet.
