Borgmester og viceborgermester hædres med ridderkors

2. viceborgmester Ann Lindhardt overrakte ordenen til Morten Slotved og Henrik Klitgaard til klapsalver fra resten af kommunalbestyrelsen.

Byens spidser hædret med ridderkors

Nu kan Hørsholm-borgmester Morten Slotved og viceborgmester Henrik Klitgaard kalde sig riddere af Dannebrog. Foto: Morten Timm

Mandagens kommunalbestyrelsesmøde i Hørsholm blev afrundet med en ekstra højtidelighed, da borgmester Morten Slotved (K) og viceborgmester Henrik Klitgaard (R) fik overrakt Dannebrogsordenens Ridderkors.

Begge modtager ridderkorset efter at være blevet genvalgt til deres femte periode i kommunalbestyrelsen og for at have været kommunalbestyrelsesmedlem i 16 år.

Der var store smil og glæde at se hos både Morten Slotved og Henrik Klitgaard, da 2. viceborgmester Ann Lindhardt (V) havde fået hvervet at stå for den officielle overrækkelse og ’påmontering’ af ridderkorset på de to herrers revers.

Artiklen fortsætter under foto…

2. viceborgmester Ann Lindhardt havde fornøjelsen af at overrække Dannebrogsordenens ridderkors til både borgmester Morten Slotved og viceborgmester Henrik Klitgaard. Foto: Morten Timm Foto: Morten Timm

– Det er en store ære at modtage ridderkorset, og en glæde at det ærefulde hverv, vi har som medlemmer af kommunalbestyrelsen, bliver værdsat, lyder det fra Henrik Klitgaard, der blev valgt ind første gang 1. januar 2006.

En stor dag

Det samme gjorde Morten Slotved, der fire år efter i 2010 blev borgmester i Hørsholm.

– Jamen, det er en stor dag. Som konservativ – hvor gud, konge og fædrelandet er en af vores grundsten – betyder det meget for mig. Jeg er glad og ydmyg over den anerkendelse, det er af vores arbejde, siger Morten Slotved.

Artiklen fortsætter under foto…

En glad og stolt stolt borgmester Morten Slotved modtog mandag ridderkorset, som 2. viceborgmester Ann Lindhardt sat på hans revers efter endt kommunalbestyrelsesmøde. Foto: Morten Timm Foto: Morten Timm

Hæderen kommer ikke pr. automatisk, men er noget Hørsholm Kommune har indstillet de to politikere til.

Thorkild Gruelund (SK) og Anne Ehrenreich (UP) også modtaget ridderkorset. Sidstnævnte allerede i 1999 for tjeneste i Udenrigsministeriet.