Hørsholm Kommunes arbejde med biodiversitet er ikke gået borgernes næser forbi. Mens nogle har glædet sig over de vilde blomster og forbedrede livsvilkår for dyre- og plantelivet, er andre bekymrede for allergikeres ve og vel og for manglende udsyn, når vilde blomster plantes i vejrabatter og midterheller.
Biodiversitet er kommet for at blive – stor strategi vedtaget
Hørsholm Kommune vil fortsætte de foregående års arbejde med biodiversitet. En ny strategi er vedtaget, og der skal bruges næsten 2 millioner kroner på biodiversitet alene i 2023.
