Hørsholm Bibliotek åbner igen dørene til Lilletrommen, hvor biblioteket viser koncerter og musikdokumentarer på biograflærredet.
Næste gang er 7. november klokken 16, hvor biblioteket viser ’7 years of Lukas Graham’. Det er en dokumentar, der fortæller historien om et dansk bands rejse mod international succes, men også de konsekvenser det kan få at få opfyldt sine drømme.
I dokumentaren følger vi bandet, når de opnår en række imponerende milepæle blandt andet en kontrakt med Warner Brothers og turnéer i hele USA, hvor de spiller for fulde koncertsale.
Samtidig er dokumentaren også et ærligt portræt af gruppens forsanger Lukas Forchhammer, der udover sit store musikalske talent og ambitioner for musikken, åbent fortæller om sin sorg over tabet af sin far, skriver Hørsholm Bibliotek i en pressemeddelelse og fortsætter:
“Dokumentaren er en hudløs fortælling om succes og nedtur, en dannelsesrejse, hvor musikken spiller en stor rolle for både krop og sind.”
Arrangementet kræver en billet, som kan hentes gratis på bibliotekets hjemmeside.
Jk