– Det største, jeg kunne opnå, var at dø af min spiseforstyrrelse. Sådan tænkte jeg. Sådan havde jeg det den gang. Det er skræmmende, når jeg ser tilbage i dag, hvor langt ude jeg var, og hvor stærke tankernes kræfter var. Dengang kunne jeg slet ikke forstå, hvorfor min familie og personalet, hvor jeg var indlagt, ikke bare lod mig dø. Så ville der være et problem mindre i denne verden.
Ordene kommer fra 21-årige Pernille Brix.
Hun bor i Kokkedal, og Frederiksborg Amts Avis har mødt hende på hendes arbejdsplads, Clever Skincare i Hørsholm, hvor hun arbejder som kosmetolog. Som hun sidder foran avisens udsendte er det næsten ikke til at forestille sig, hvordan en smuk, ung kvinde kan bære rundt på så mørk en historie, der begyndte for 10 år siden, da hun blot var 11 år gammel.
– Mine forældre blev skilt, da jeg var helt lille, men jeg vil egentlig sige, at jeg har haft en god barndom. I min opvækst var jeg altid høj af min alder og meget tidligt blev jeg opmærksom på min krop. Jeg ved ikke, hvor anoreksien kom fra. Jeg har selvfølgelig været påvirket af skilsmissen, hvor faderrollen i mit liv har været ustabil. Min nuværende stedfar har virkelig prøvet at hjælpe mig, men jeg har nok været lidt svær, lyder det med et skævt smil.
Pernille Brix fortsætter:
– Jeg har også altid v æret perfektionist. I skolen lagde jeg konstant et ekstremt højt pres på mig selv. Det har nok været en aftrækker på min spiseforstyrrelse. Jeg ved det ikke. Jeg har brugt flere år på at tænke over årsager og finde forklaringer. I dag vælger jeg dog at se fremad. Jeg føler en enorm skyld overfor mine nærmeste familie. Jeg har været uhyggeligt egoistisk, og jeg har gjort mange så utroligt bekymrede og ondt. Jeg har ikke selv været klar over, hvor tæt på døden, jeg har været. Det har min familie vidst. De har set mig blive kørt rundt i rullestol, fordi jeg var for afkræftet til at gå. Den bagage skal jeg leve med nu. Men jeg er også nødt til at gøre op med fortiden. Der er nogle, der siger: »En gang syg – altid syg«. Sådan behøver det ikke at være. Det vil jeg være et eksempel på. Jeg er i gang med en proces, hvor jeg vender mange af de negative ting til noget positivt. Jeg arbejder med et mere og mere positivt livssyn, og hver dag går det fremad, forklarer den 21-årige kosmetolog.
Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis lørdag
