Hvad skal verden med sådan en som mig?
Debatten om de unges stigende psykiske mistrivsel bærer præg af, at der hverken er en entydig årsag til – eller løsning på – problemet.
Nogle peger på, at problemet først og fremmest er strukturelt betinget: Årsagen til mistrivslen skyldes den måde, som skole- og uddannelseslivet er skruet sammen på. Her oplever de unge i stigende grad pres og forventninger.
Det gælder både det pres, der kommer udefra i form af karakterræs og uddannelsesvalg, og det pres, der kommer indefra, dvs. de forventninger, de unge har til sig selv.
Andreas Odbjerg
”Hvad skal verden med sådan en som mig?”, spørger således Andreas Odbjerg i en sang af samme navn, oprindeligt skrevet til DRs programserie ”Min sang til Danmark”, der rullede over skærmen i sensommeren 2022.
Odbjergs sang kan forstås som et indlæg i debatten om de unges mistrivsel. Og skønt Odbjerg med sine 35 år ikke er helt ung længere, så fornemmer man alligevel, at han selv har oplevet noget lignende på krop og sjæl.
Det er en erfaringsnær og ærlig tekst, Odbjerg har skrevet. Jeg’et i sangen har aldrig fået 12, kan ikke finde ud af så meget, slår sig hårdt og når ikke bussen.
Men som det lyder i omkvædet, og hér skal man spidse ører: "Jeg var et mirakel fra dén dag, jeg blev født, uh la uh la uh la uh, vent og se, jeg skal nok få styr på det."
Her bliver Odbjergs hverdagslyrik pludselig en bibelsk forestilling og sandhed nær: at et ethvert menneske er et mirakel, ja et uendeligt mirakel, fordi det fødes og findes.
Bibelens skabelsesberetning
Hvad Odbjerg kalder et mirakel, kan man med Bibelens skabelsesberetning in mente kalde for selve menneskelivets mirakel.
Miraklet formuleres på denne forunderlige måde: ”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen” (*Første Mosebog kapitel 2,7).
Verden skal ingenting med sådan en som mig – om jeg er ung eller voksen
Mathias Harding, ungdomspræst i Hørsholm
Miraklet, at Gud gør mennesket levende ved at blæse livsånde i hans næsebor, gengiver nøje virkeligheden hver gang et lille nyt menneske fødes: Før fødslen er fosterets lunger sammenklappede, men umiddelbart efter fødslen folder lungerne sig ud i forbindelse med, at barnet første gang trækker vejret – gennem næsen.
Den bibelske forestilling og sandhed om mennesket er, at ethvert menneske har værdi – både før og efter det er født. Mennesket har værdi, ikke fordi det præsterer noget, men fordi det er skabt af Gud – og siden villet af Gud ”fra dén dag, det blev født”.
Svaret på ”hvad verden skal med sådan en som mig?” er nu ret enkelt: Verden skal ingenting med sådan en som mig – om jeg er ung eller voksen.
Værdi fordi vi findes
En løsning på den stigende mistrivsel kunne være, at vi som samfund stopper op og overvejer med os selv, om vi hele tiden skal noget med hinanden; Vi bør overveje, om vi konstant skal tillægge os selv og hinanden værdi ud fra, hvad vi leverer og præsterer. Det gælder i de unges skole- uddannelsesliv og siden hen i de voksnes arbejdsliv.
Med Bibelen som forestillings- og sandhedskilde kan vi hvert fald roligt sige, at vi ikke har værdi, fordi vi er præstationsredskaber, men fordi vi findes, endda på en jord, der er vidunderlig – på trods af alle tidens kriser.
*) Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse fra Det Danske Bibelselskab 1992.
