En 20-årig mand fra Kokkedal blev klokken 01.25 natten til fredag standset, da han kom kørende ad Rungsted Strandvej. Her viste det sig, at han havde en promille, som var højere end den tilladte.
Manden blev sigtet for spirituskørsel og taget med til det nærmeste hospital, hvor han fik udtaget en blodprøve. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre sagsbehandling, oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.