“Vi har ventet i 1258 dage på det, vi aftalte”

Hjemløshed: Høje-Taastrup Kommune har nu fremlagt en plan for hjemløshed, som blev debatteret i byrådet, for selvom tallene er faldende, er det stadig en udfordring.

“Vi har ventet i 1258 dage på det, vi aftalte”

Høje-Taastrup Kommune har lavet en plan for nedbringelse af hjemløshed, og i den forbindelse ser Socialdemokratiet gerne, at der bliver bygget nogle af de billige boliger, som man blev enige om tilbage i 2019. Foto: Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup: – Uanset om man er hjemløs i kortere eller længere tid, så skal så få borgere som muligt opleve at blive hjemløse, men hvis kommunen vil gå forrest, skal vi kigge på de eksempler, hvor man har gjort det godt. Vi har stadig udfordring til billige boliger. Vi bør kigge på andre muligheder og samarbejde med private udlejere.

Sådan sagde byrådsmedlem Sabah Abid, da byrådet i kommunen skulle tage stilling til en plan for nedbringelse af antallet af hjemløse fra år 2023-2027.

Blå Kors og Paraplyen er en inspiration til det videre arbejde, og det synes jeg også, vi skal sætte pris på og lære mere af

Byrådsmedlem Maj-Britt Hartvig (K)

Hun understregede samtidig, at man fik en bedre socioøkonomisk balance i kommunen, hvis man undgik, at folk blev hjemløse og fremhævede blandt andet det succesfulde bofællesskab Sambo i Høje-Taastrup.

Hertil tilføjede Enhedslistens Emil Viskum, at den nye plan var god.

– Men den skal også følges op med andre gode initiativer, sagde han.

Det fik byrådsmedlem Maj-Britt Hartvig (K) til at fremhæve flere eksempler.

– Blå Kors og Paraplyen er en inspiration til det videre arbejde, og det synes jeg også, vi skal sætte pris på og lære af. Vi skal have fokus på børn og unge, der har været anbragt, så de ikke ender i hjemløshed. Det synes jeg er værd at tage med, sagde hun.

Den nye plan indeholder tre centrale punkter:

  1. Styrke den kritiske overgang til voksenlivet for udsatte unge, herunder tidligere anbragte unge.
  2. At forebygge, at borgere udsættes af deres boliger og dermed havner i hjemløshed.
  3. At give adgang til flere boliger til borgere i hjemløshed eller risiko for hjemløshed.

Planen kan læses i sin helhed på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside.

Du kan se byrådet diskuteret punktet i videoklippet herunder.

Hvad med de billige boliger?

Selvom alle var enige om, at det bør gøres noget, så dukkede en efterhånden velkendt diskussion op igen båret frem af Socialdemokratiet.

– 1258 dage. Så mange dage er der gået, siden man lavede en aftale om, at man ville bygge 100 almene boliger, hvoraf 50 skulle være billige. Men der er ikke bygget nogen på de 1258 dage.

Hvad mener du?

Kom med din mening på Facebook-siden Lokalavisen Taastrup.

Sådan sagde Socialdemokratiets gruppeformand i Høje-Taastrups byråd Peter Faarbæk,

Han mente, at hvis man virkelig ville afskaffe hjemløsheden, så krævede det, at man skaffede de billige boliger, som man i år 2019 besluttede i byrådet.

– Jeg ønsker ikke, at vi igen skal sidde her om 1258 dage, og så er der stadig ikke bygget noget. Skal vi ikke sige, at dette er en god sag, som vi følger til dørs? Den nye plan er et væsentligt skridt i forhold til at få afskaffet hjemløsheden, sagde Peter Faarbæk.

Kontakt journalisten

Har du et tip eller input til vores indhold? Så kontakt mig her: daniel.fonseca@sn.dk / tlf. 20243756

Det fik viceborgmester Esat Sentürk (R), der også er formand for Socialudvalget, på banen.

– Det er ikke optimalt, at der ikke er bygget noget endnu. Men det skal ses i et større perspektiv. Vi har lavet fejl tidligere i Høje-Taastrup Kommune, og det har ført til sociale udfordringer. Vi skal ikke skabe områder, hvor vi efter 20-30 år bliver nødt til at rive det ned igen, sagde Esat Sentürk.

I alt 100 almene boliger er der budgetteret med i planen fra år 2019, hvoraf halvdelen skulle være billige. Foreløbigt er 10 boliger på vej i Fløng.