Valg af DSV-direktør deler branchen

Foto: Kenn Thomsen
Til årets sommerserie interviewer jeg Jens Bjørn Andersen, der er direktør hos DSV i Hedehusene. Han har selv udlevet sin drøm ved at gå fra at være elev til topdirektør i firmaet, så hvilke drømme har topchefen nu? Både for sig selv og firmaet? Vi tager billederne i DSV's flotte hovedsæde i Hedehusene for at få den lokale vinkel stærkest frem.
Til årets sommerserie interviewer jeg Jens Bjørn Andersen, der er direktør hos DSV i Hedehusene. Han har selv udlevet sin drøm ved at gå fra at være elev til topdirektør i firmaet, så hvilke drømme har topchefen nu? Både for sig selv og firmaet? Vi tager billederne i DSV's flotte hovedsæde i Hedehusene for at få den lokale vinkel stærkest frem. Sjællandske Medier

Det vækker ikke begejstring alle steder, at regeringen har sat DSVs øverste direktør, Jens Bjørn Andersen, for bordenden i et nyt klima-partnerskab på transportområdet.

Brancheorganisationen DTL (Dansk Transport og Logistik) mener, at valget er »betænkeligt, fordi DSV kun tegner sig for cirka 1 procent af de knap 40.000 godskørselstilladelser, der er udstedt af Færdselsstyrelsen til danske vognmandsvirksomheder til godskørsel i blandt andet Danmark. DTL påpeger, at der er langt flere DSV-transporter på dansk grund.

– DSV driver en meget stor del af sin virksomhed i udlandet og benytter sig primært af udenlandske vognmænd og lavtlønschauffører fra andre lande til at trække godset rundt, også i Danmark. Alene af den grund er udpegningen meningsløs, for det er jo reelt en virksomhed, der for en stor dels vedkommende opererer under andre landes lovgivning. Et bidrag til det danske transportmarkeds klimaforbedringer kommer jo ikke primært derfra. Det skal komme fra reelle repræsentanter for den danske godstransport, siger DTLs administrerende direktør Erik Østergaard.

DTL ønsker i stedet, at regeringen skal trække på den branchespecifikke viden, der findes blandt den brede kreds af danske vognmænd med danske biler og danske chauffører.

DTL sidder da også med ved bordet, men »regeringen bør nøje overveje hvem, der sættes i spidsen for dette arbejde for at undgå, at der efterfølgende kan rejses spørgsmål om habilitet,« lyder det i en pressemeddelelse fra DTL.

Glæde hos kollegaer

Hos ITD, som er brancheorganisation For Den Danske Vejgodstransport, er man til gengæld glade for valget af DSV-direktør Jens Bjørn Andersen, skriver Transportmagasinet.

– Det er yderst positivt for hele transporterhvervet, at Jens Bjørn Andersen har takket ja til opgaven som formand for klimapartnerskabet for landtransport. DSV Panalpina er transportmarkedets største spiller i Danmark, og de spiller også en enorm rolle på det internationale marked. Jens Bjørn Andersen kommer med kæmpe erfaring og viden, som han kan bringe i spil. DSV Road er medlem af ITD, og vi er naturligvis stolte over, at det er et af vores medlemmer, der nu skal sidde for bordenden i partnerskabet, siger administrerende direktør i ITD Carina Christensen.

Transportmagasinet har haft kontakt til DSV Panalpina, som ikke ønsker at kommentere på kritikken fra DTL