Stor undersøgelse på vej: Dette er ’uhyggeligt vigtigt’

Stor undersøgelse på vej: Dette er ’uhyggeligt vigtigt

Byrådet i Høje-Taastrup har enstemmigt vedtaget, at en kommende brugerundersøgelse viser forskel på om det er lærere eller pædagoger, der besvarer den. Foto: Kenn Thomsen

Mens over 40 lærere er stoppet på Læringshuset siden det åbnede i oktober 2021, har der ikke været udfordringer med udskiftning af personale blandt pædagogerne.

Derfor ønskede flere partier, at en kommende undersøgelse af Læringshuset er opdelt.

Byrådet har vedtaget, at det udover børn og forældre også er medarbejderne, der skal deltage i undersøgelsen, der blandt andet skal belyse årsager til eventuel mistrivsel og kvaliteten af undervisningen, så der efterfølgende kan handles på et fuldt oplyst grundlag.

Der var oprindeligt ikke lagt op til, at man skulle kunne se forskel i undersøgelsen, men det foreslog oppositionen på byrådsmødet i denne uge.

– Det er en god idé og relevant at lave en brugerundersøgelse også blandt personalet. Vi har som bekendt haft nogle udfordringer på skolen, som vi forhåbentligt kan tage et skridt til at løse, siger Sabah Abid (S)..

En vigtig sag

Der har blandt andet været udfordringer med mistrivsel og både lærer- og elevafgang. Ifølge Sabah Abid er det primært tale om at det er lærere, der er stoppet på skolen – og ikke pædagoger. Derfor ønsker man, at undersøgelsen skal vise forskellen på de to faggrupper.

Det var Emil Viskum (EL) enig i på byrådsmødet. Han henviste til mange af de artikler, som redaktionen her har skrevet om Læringshuset.

Har du et tip?

Har du et tip eller en god historie, er du velkommen til at kontakte mig på kasper.ellesoe@sn.dk eller telefon 2619 9976

– Derfor er det eneste ansvarlige at få vendt hver en sten og evaluere og se, hvad der ikke kan fungere og se, hvad vi som byråd kan gøre for at det kan fungere endnu bedre. Derfor er det en uhyggelig vigtig sag, og det er vigtigt, at man skiller faggrupperne, så vi får mere detaljeret og nuanceret information, siger Emil Viskum.

Emil Viskum (EL) og Toke Elling (K) var stemte sammen med alle andre politikere i byrådet i Høje-Taastrup for, at der i en kommende brugerundersøgelse i Læringshuset kan ses forskel i besvarelserne på, om det er lærere eller pædagoger, der svarer. Foto: Lisbeth Jansen

Alle var med

Alle partier endte med at stemme for, at opdele faggrupperne, og det giver også god mening, siger Kurt Scheelsbeck (K), fungerende borgmester.

– Det giver rigtig god mening at se forskellen mellem pædagoger og lærere, for i forhold til, hvad vi hører, så virker pædagogerne meget begejstrede for deres arbejde, siger han.

Kurt Scheelsbeck (K), fungerende borgmester, fortæller, at det giver god mening at man kan se forskel på lærere og elever i den kommende undersøgelse. Foto: Thomas Olsen Foto: Thomas Olsen

Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF ville ellers også undervejs i behandlingen af sagen have, at man inddrog tidligere medarbejdere i undersøgelsen, men det ønskede flertallet ikke.

– Der er lærere, der er stoppet på Læringshuset, fordi de ikke kunne se sig selv i konceptet. Og det er helt fair. Men vi synes ikke, de skal inddrages i undersøgelsen, for så bliver det et problem at undersøge, hvad de nuværende brugere synes, sagde Toke Elling (K), fungerende formand for institutions- og skoleudvalget, inden sagen blev behandlet i byrådet.

Deltag i Facebook-debatten

Klik dig ind på Lokalavisen Taastrups Facebook-side, og deltag i debatten og får daglige, friske nyheder fra dit nærområde.