Send ungerne i skole i ferien

På Målmandsskolen kan man forbedre sine evner i målet.
På Målmandsskolen kan man forbedre sine evner i målet.

Reerslev: Unge og drenge og piger kan bruge noget af sommerferien på målmandsskole og blive bedre til færdighederne i målet.

For fjerde år i træk arrangeres en målmandsskole i skolernes sommerferie. I år afholdes der målmandsskoler i Reerslev den 29.- 31. juli samt lidt senere i Havdrup 5.-7. august.

Målmandsskolen tilbydes alle målmænd i årgangene fra 1993 til og med 2000. Og det gælder både drenge og piger.

Der er plads til 21 målmænd på hver målmandsskole, og til at træne alle disse målmænd er der tilknyttet seks kompetente målmandstrænere, der alle er uddannet på DBU's målmandstræneruddannelse.

De skal sørge for, at alle deltagere får tre dage med sjov samt spændende og ikke mindst lærerig målmandstræning.

Alle med lyst til at læse mere om årets målmandsskoler inklusive tilmelding til enten Reerslev eller Havdrup, kan gøre dette på www.danskmaalmandsskole.dk.

Træningen foregår i Dansk Målmandsskoles regi.