Se, hvornår Danmarks største Plantorama åbner

Danmarks største Plantorama åbner fredag d. 10. marts ved Taastrup – 15.000 kvadratmeter oplevelsescenter fyldt med have-, bolig- og dyreartikler.

Plantorama åbner - vær klar til at stå i kø

Hos Plantorama ser man frem til at åbne dørene op for kunderne. Foto: Plantorama

Foto: Camilla Rønde

Høje-Taastrup: Nu er det officielt. Plantorama Taastrup åbner fredag d. 10. marts kl. 9.00, hvor blandt andet en stab af spændte medarbejdere, centerchef, Kim Schou Hansen og CEO Peter Vang Christensen, står klar til at byde de fremmødte gæster velkommen indenfor til en åbningsfest og -weekend fuld af gode tilbud, oplevelser, aktiviteter og meget mere.

Anden weekend i marts slår den danske familieejede virksomhed dørene op til Danmarks største Plantorama oplevelsescenter – placeret ved Taastrup. Det er et visionært byggeri, funderet på bæredygtige og nytænkende løsninger, der tager hensyn til miljøet.

Sådan ser grunden ud ved Plantorama i Taastrup for oven, mens den er i gang med at blive bygget.

Gæsterne kan til åbningsfesten og hele weekenden igennem se frem til et nøje udvalgt og tilrettelagt åbningsprogram, der byder på både gode tilbud og sjove oplevelser i alle afdelinger; Dyreliv, Haveliv og Boligliv, samt besøg fra blandt andre PAW Patrol, Emil Sanderhoff og Jungle Jim. Børnene kan hilse på Plantoramas maskotter Gro og Liv, der vil være i centeret alle dagene.

Kontakt journalisten

Har du et tip, er du altid velkommen til at kontakte mig på daniel.fonseca@sn.dk eller på tlf. 20243756

I spidsen for den nye Plantorama Taastrup og centerets 58 medarbejdere står centerchef Kim Schou Hansen.

Han kommer fra samme stilling i Plantorama Hillerød, hvor han de seneste 5 år har sikret den daglige drift og ledelse af et af kædens hidtil største centre. Nu står han overfor opgaven som centerchef i Danmarks største Plantorama, klar til at føre Plantoramas ånd videre i det nye center – en opgave, han ser frem til med både spænding og ydmyghed:

– Det bliver noget helt særligt at stå i spidsen for Danmarks største Plantorama. Jeg ser virkelig frem til at vise vores kunder, hvor fantastisk et center, vi har fået stablet på benene, og samtidig bliver det en kæmpe fest for både mig og mine nye medarbejdere at opleve centeret blive fyldt med både børn og voksne, når vi slår dørene op. Vi håber, der kommer rigtig mange forbi og hilser på i åbningsweekenden, siger Kim Schou Hansen, centerchef i Plantorama Taastrup.

Plantorama Taastrup åbner fredag den 10. marts kl. 9.00 på Vindmøllegrunden langs Holbækmotorvejen ved siden af IKEA. Centerchef i Plantorama Taastrup, Kim Schou Hansen, fortæller at kunderne kan se frem til et oplevelsescenter i to etager med have-, bolig- og dyreartikler i stueetagen og café, restaurant og legeområde på 1. salen, og garanterer, at oplevelsen allerede vil starte på parkeringspladsen for de fremmødte.

Det nye Plantorama i Taastrup ved Ikea i Taastrup er i gang med at blive bygget. Foto: Plantorama

Hvad mener du?

Deltag i debatten på Facebook-siden Lokalavisen Taastrup.