Et robotrum, en sportshal, et dukketeater og en café.
Det er noget af det, elever fra 2. og 3. E på Ole Rømer-Skolens Selsmoseafdeling har indrettet på to etager i flere af de lejligheder i Taastrupgaard, der er tomme. Her har eleverne lavet et børnemuseum, hvor de i forskellige rum viser, hvad de drømmer om og håber på, bliver en del af Taastrupgaard, hvor de fleste af dem selv bor, når området de kommende år ændrer karakter, og der er blevet revet flere end 250 lejligheder ned.
Det er et projekt, klasserne har arbejdet med den seneste tid, hvor eleverne har besøgt en hel stribe museer for at finde ud, hvad en god udstilling er for børn.
Børnene fandt ud af, at det var vigtigt, at man skulle føle, røre, prøve og skabe noget selv i stedet for bare at kigge. Det betyder også, at udstillingen har ændret sig løbende, i takt med at gæster, som blandt andet har været andre klasser fra skolen, har kunnet påvirke udstillingen.
Teater i Taastrupgaard
Sevda fra 2. E har blandt andet været med til at lave et dukketeater.
– Vi har selv lavet det, og vi viser Rødhætte. Det har været godt og sjovt, men der har også været slåskamp i vores gruppe, fordi der var nogen, der sagde bandeord, så vi har også øvet os på at blive enige, siger Sevda.
Hun drømmer om, at der kommer et teater i Taastrupgaard, og hun kunne godt selv tænke sig at stå på scenen og have kostumer på, fortæller hun.
Hvorfor det lige blev Rødhætte, er der ifølge Sevda en god forklaring på.
– Vi kan jo ikke lave et teater, men ikke kender, siger hun.
Udstillingen er lavet uden et budget, og lejlighederne er stillet til rådighed af Taastrupgaard.
– Der har ikke været penge til at lave udstillingen. Så vi har blandt andet hentet skoæsker i hos skobutikkerne i City 2 og fået materialer af en maler. Det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger, men det viser også, at man kan lave en masse uden nogen penge. Vi har også kun besøgt museer, hvor det ikke kostede noget, og skolen har togkort til os, siger Eline Franck, der er lærer i 3. E.
Et bibliotek og en café
I flere af rummene er der tegnet på vægge og gulve, ligesom der står skulpturer i flere af rummene, som eleverne har skabt.
Ahmed fra 4. E er en af gæsterne på museet. Han synes især robotrummet, der er et kreativt rum, var godt. Her har gæsterne løbet tegnet på væggene, så udstillingen har ændret sig.
– Det er godt at være på museet, og man kan lave hyggelige ting. Det har været sjovt, at man må tegne på væggene. Man lærer meget af det. Jeg synes, det har været hyggeligt at være her med mine venner, for de kildede mig, da vi legede sammen, og jeg er meget kilden, siger Ahmed, der har tegnet en robot og et ur på væggen.
For fremtiden ønsker han sig en ny skole og flotte lejligheder, en café, hvor de ældre kan være, og selvfølgelig et bibliotek, hvor man kan læse, fortæller han.
Alle børnene er klar over, at der skal ske noget med Taastrupgaard, når der skal rives blokke ned.
– Jeg tror, at det for nogen har været en måde at sige farvel på, for de har boet her altid. Nogle har endda boet i de her opgange, siger klasselærer Ida Wyke, der selv er opvokset i Taastrupgaard, og fortæller, at eleverne har haft mange gode idéer.
– Der har været mange idéer fra børnene, og vi har arbejdet meget med at begrænse dem, så de bliver realistiske. Man kan have det håb, at der bliver lyttet til ideerne, når området skal udvikles, siger hun.
Blev rørt
I Taastrupgaard fortæller Katrine Winther, leder af det boligsociale team, at børnenes udstilling har gjort et stort indtryk på hende.
– Jeg blev meget rørt af det menneskelige i det, fordi det viser, hvad de her børn drømmer om. Det er et godt, trygt og kreativt liv. I virkeligheden er det et billede af, hvad et godt børneliv er for dem, siger Katrine Winther.
Børnenes idéer bliver ikke brugt en til en, når planerne for boligområdet skal føres ud i livet, men Katrine Winther håber, at de kan indgå i arbejdet med at udvikle Taastrupgaard.
Og så har hun stor ros til både elever og lærere.
– Det viser noget om børnenes niveau, at de kan skabe det her, og jeg er meget imponeret over det, lærerne har fået ud af projektet, siger Katrine Winther.
