Så er det svampetid – kom med på guidet tur

Foto: Kenn Thomsen
Svampeture året rundt i Hareskoven er blevet populært for børnefamilier. Nu afholdes tur nr. 100 søndag den 18. nov. kl 13 fra Hareskov Station
Svampeture året rundt i Hareskoven er blevet populært for børnefamilier. Nu afholdes tur nr. 100 søndag den 18. nov. kl 13 fra Hareskov Station Sjællandske Medier

Efterårstid er svampetid, og nu kan du komme med på en guidet tur og blive klogere på svampenes rige.

Det sker lørdag den 24. oktober klokken 13, hvor de to afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening i Høje-Taastrup og Albertslund inviterer til tur i Vestskoven.

Turen gennemføres under ledelse af svampeekspert Poul Evald Hansen og starter fra Kroppedal Museum på Kroppdalsvej 3 i Taastrup.

– Vestskoven rummer efterhånden mange svampe, også gode spisesvampe. Vi går især efter sensæsonens spisesvampe, arter som Foranderlig Skælhat, Violet Hekseringshat, Gran-Svovlhat m.v. Vi går 3-4 km. i et roligt tempo og snakker om, hvad vi finder undervejs, siger Poul Evald Hansen om turen.

Bagefter vil der være afsluttende svampekontrol, så man sikrer, man kun kommer hjem med de spiselige af slagsen.

På grund af corona-situationen er det nødvendigt med tilmelding, da der er en grænse for, hvor mange deltagere der må være.

Tilmelding sker til poulevaldhansen@hotmail.com eller sms til 53614362 senest den 20. oktober.