Høje-Taastrup: 250 frivillige ledere fra de folkeoplysende og sociale foreninger i Høje-Taastrup var lørdag aften samlet til årets foreningsprisarrangement, som Høje-Taastrup Kommune var vært for.
Arrangementet er primært en hyldest og anerkendelse af de frivillige lederes arbejde i foreningslivet i kommunen, skriver DAGBLADET Roskilde.
Der var tre nominerede til årets foreningspris. I skarp konkurrence med MusicBase og HTI-Fodbold gik prisen til Hobbyværkstedet i Taastrup. Borgmester Michael Ziegler (K) overrakte prisen på de 25.000 kroner til den synligt glade og stolte formand, Preben Wilckens.
Unglederprisen på 5000 kroner gik til 22-årige Kenni Krogh, formand for Taastrup Taekwondoklub.
Formand for Fritids- og Kulturudvalget, Merete Scheelsbeck (K), uddelte hæderspriser til Jørgen Mathiesen, FDF Hedehusene og Kim Kristiansen, Taastrup
Bokseklub. Begge for mange års store engagement og frivillige indsatser i foreningslivet i kommunen.