
Hedehusene: Politiet efterforsker nu en voldsom sag, hvor et postbud blev overfaldet og stukket med en kniv, skriver DAGBLADET Roskilde.
Overfaldet skete fredag klokken 12.50, hvor postbudet låste sig ind i en opgangen nr. 150 i Charlotteager i Hedehusene. Straks efter kom tre unge mennesker ind i opgangen.
Den ene truede postbudet med en kniv til at udlevere sin pung og sin mobil. Imidlertid havde posten ingen af delene på sig, hvorefter røveren stak ham med kniven i venstre side, således at han fik et snitsår. Herefter stak de tre af.
Udenlandsk af udseende
Den person, der stak med kniven, var 180 centimeter høj, udenlandsk af udseende, slank med en boksernæse.
De to andre var ligeledes af ikke-vestlig afstamning. Den ene var almindelig af bygning og bar en sort North Face jakke. Han havde også to guldringe.
Den tredje var lidt mindre, fedladen, kraftig af bygning og bar ligeledes en sort North Face jakke.
De tre overfaldsmænd var 20-25 år.
Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set overfaldet. Ring 114.