Siden Majbritt Thomasens multihandicappede søn Arjun fyldte 18 år i starten af året, har hun kæmpet en kamp mod Høje-Taastrup Kommune. For da Arjun fyldte 18 år, gik han fra at være barn og ung til at være voksen, og han overgik hermed til et andet behandlingssystem i Høje-Taastrup Kommune, men selvom Arjun er fyldt 18 år, er plejebehovet til den unge mand ikke blevet mindre. Moren til multihandicappede Arjun vil derfor have, at hendes 18-årige søn skal have hjælp af plejepersonale 24 timer i døgnet betalt af Høje-Taastrup Kommune, men dette kan hun, ifølge hende selv, kun få, hvis Arjun flytter hjemmefra. Men det vil på ingen måde være til Arjuns bedste, mener Majbritt Thomasen.
– Kommunens holdning er, at når borgeren bliver 18 år og er så plejekrævende, så skal de flytte hjemmefra. Og det synes jeg, som forælder ikke er fair. Det kan godt være, at Arjun er 18 år i fysisk alder, men han er ikke klar til at flytte hjemmefra. Han trives her, siger Majbritt Thomasen og fortsætter:
– Arjun skal selvfølgelig flytte hjemmefra på et tidspunkt. Det er ikke mit ønske, at han skal blive boende hjemme. For mig ville det lettere, hvis han flyttede. Men kommunen vil tvinge ham ud af døren, og det synes jeg ikke er fair, fortæller moren til 18-årige Arjun, der mener, at der er en helt klar grund til, hvorfor Høje-Taastrup Kommune vil have, at Arjun skal passes i andre omgivelser end i sit barndomshjem, hvor han føler sig tryg.
– Hvad er incitamentet fra kommunens side? Det er, at den får refusion fra staten, når en borger bliver placeret på et bosted. Det står direkte i loven, så det bliver billigere for kommunen at lade borgeren flytte hjemmefra i stedet for yde den hjælp, den skal i hjemmet, siger Majbritt Thomasen.
På grænsen af loven
Majbritt Thomasen mener, at der mangler vilje fra kommunens side til at give den hjælp, som hun mener er nødvendig for sin 18-årige søn, der er i skole i dagtimerne.
– Det jeg oplever fra Høje-Taastrup Kommune er, at der mangler vilje til at yde den hjælp, der er brug for. Kommunen kører på grænsen af loven hele tiden og afprøver lovens rammer hele tiden, og det synes jeg ikke er i orden. Jeg synes, at kommunen burde yde den hjælp, der er behov for. For det er der mulighed for i lovgivningen, lyder det fra Majbritt Thomasen.
Majbritt Thomasen har fået bevilliget 31 timer og 20 minutter om ugen til hjælp til Arjun i hjemmet. Det er dog ikke alle timerne, som er dækket af en hjælper. Ud af de 31 timer og 20 minutter skal Majbritt Thomasen, ifølge hende selv, dække 12 timer og 45 minutter, hvilket kan være svært med arbejde på fuld tid – dels som selvstændig og som deltidsansat inden for bogholderi. Derfor har Majbritt Thomasen valgt at bruge penge på ekstra hjælp i hjemmet.
– Jeg skal passe Arjun alle de timer, hvor der ikke er andre. De penge, jeg må tage af Arjuns pension til husleje og kost, har jeg valgt at tage til ekstra løn til mere hjælp, så de penge bruger jeg på hjælpere. I øjeblikket bruger jeg omkring 4.500 kroner af egne penge til lønninger om måneden. Men det dækker slet ikke det behov for hjælp, der er, forklarer moren, der med bidraget fra familiens egen lomme får 25-30 timer ekstra hjælp om måneden.
Ni sagsbehandlere
Siden Arjun fyldte 18 år i starten af 2017 har Majbritt Thomasen været i kontakt med ni forskellige sagsbehandlere hos kommunen i forbindelse med sin søns sag.
– Jeg er træt af den måde, de (Høje-Taastrup Kommune, red.) gør tingene på. Der er ikke nogen medvilje og enhver kan se, at Arjun har brug for hjælp hele tiden – bare ikke Høje-Taastrup Kommune, siger Majbritt Thomasen.
Læs Høje-Taastrup Kommunes svar i denne uges udgave af Lokalavisen Taastrup
