Måtte tilkalde assistance – frygtede brand ville sprede sig

Madlavning startede brand i rækkehuskvarter

En brand i et skur krævede søndag eftermiddag ekstra assistance i Søndertoften i Taastrup.

– I første omgang sendte vi kun en brandbil afsted, da der var tale om en skurbrand, men da der kom mistanke om, at branden kunne sprede sig ind til det rækkehus, som det stod tæt op af, blev der tilkaldt assistance, siger Thomas Jakobsen, der var indsatsleder for Beredskab 4K.

Han fortæller, at der ikke har været nogen personer i fare på noget tidspunkt, og at de nysgerrige borger, der troppede op, kiggede på på behørig afstand, imens beredskabet arbejdede.

Skuret udbrændte.

Årsagen til branden overlader han til Vestegnens Politi, der ikke er vendt tilbage på sn.dk’s henvendelse.

Kontakt journalisten

Har du et tip, er du altid velkommen til at kontakte mig på daniel.fonseca@sn.dk eller på tlf. 20243756

Hvad mener du?

Deltag i debatten på Facebook-siden Lokalavisen Taastrup.