Lokal musiker laver musik med amerikansk rapper

Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Kasper Svare fra Taastrup er på vej med ny musik i samarbejde med prominent musiker. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Kasper Svare fra Taastrup er på vej med ny musik i samarbejde med prominent musiker. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Den lokale musiker Kasper Svare fra Taastrup er på vej med en ny single, der har fået titlen »Blindspot«.

Den er lavet i samarbejde med Rockie Fresh, som er en amerikansk sanger, sangskriver og rapper, som tidligere har arbejdet sammen med stjerner som Chris Brown, Nipsey Hussle & Rick Ross.

Ideen til singlen »Blindspot« fik Kasper i sit soveværelse, hvor han også har hjemmestudie.

Kasper Svare var, som så mange andre, fanget indenfor under corona-lockdown i foråret, og han tilbragte tiden i sit hjemmestudie, hvor han fik ideen til sangen. Under Corona lockdown arrangerede Kasper "Zoom Sessions" med producere og sangskriver og præsenterede ideen til sin sang.

– Det var en helt ny måde for mig at lave musik på. Det med at sidde hver for sig derhjemme og skrive musik online med folk rundt omkring i verden skulle man lige vænne sig til, siger han.

Singlen »Blindspot« handler om det med at være blind på kærlighed, når man er blevet såret i tidligere relationer. Sangen stiller spørgsmål som hvornår er det »Rigtig Kærlighed« og hvornår er det bare »Overfladiske følelser«.

»Blindspot« udkommer 9. oktober på streamintjenesterne.