Kulturel byvandring i boligområde med anerkendt kunstner

Den anerkendte fotograf Fryd Frydendahl skal lave et kunstprojekt, hvor hun tager billeder af beboere i Taastrupgaard, som skal bruges til store tæpper, der skal udstilles i boligområdet til Vestegnens Kulturuge.
Den anerkendte fotograf Fryd Frydendahl skal lave et kunstprojekt, hvor hun tager billeder af beboere i Taastrupgaard, som skal bruges til store tæpper, der skal udstilles i boligområdet til Vestegnens Kulturuge. Mie Neel

Efterårsferien byder på kulturel byvandring i fællesskab med arkivleder Lars Spatzek Byhistorisk Samling og Arkiv, Høje-Taastrup og den anerkendtfotokunstner Fryd Frydendahl.

Det sker den 15. oktober klokken 17.00. På vandringen kan man høre om Taastrupgaards historie og få en introduktion til den aktuelle fotokunstudstilling »Tæpper« i området.

På byvandringen vil Fryd Frydendahl fortælle om kunstudstillingen »Tæpper«, som er 25 fotografiske værker, der viser beboere og deres liv i Taastrupgaard.

På hjemmesiden www.tæpper.net kan man se et digitalt kort over værkerne. Her kan du også læse mere om motiverne og tankerne bag udstillingen, som løber indtil d. 18. oktober 2020. Udstillingen, som er kurateret af Somewhere Public Art and Agency, er støttet af Statens Kunstfond, AKB Taastrupgaard og Høje-Taastrup Kommune.

Fryd Frydendahl er uddannet fotograf og har vundet legater og udstillet i blandt andet New York.

På byvandringen vil arkivleder Lars Spatzek fortælle om Taastrups historie, om tiden før det nuværende Taastrupgaard og om historien op til anlæggelsen af bebyggelsen Taastrupgaard.

Det er gratis at deltage men der er begrænsede pladser. Derfor skal man tilmelde sig og medbringe billet. Tilmelding sker på www.bibliotek.htk.dk.

Mødested er nordsiden af Taastrup Station.