Fløng: Byrådet har besluttet at gå videre med et projekt fra Hedebo Almene Boligselskab om at opføre 10 almene boliger i Fløng. Derfor inviteres borgerne i Fløng til informationsmøde, hvor kommunen orienterer om projektet, og der er mulighed for at stille spørgsmål.
På mødet deltager fungerende borgmester Kurt Scheelsbeck (K) samt repræsentanter fra kommunens Social- og Handicapcenter og Teknik- og Miljøcenter.
Informationsmødet finder sted mandag den 13. februar 2023 kl. 19.00-20.30 i Fløng Forsamlingshus, Fløng Byvej 12 A, 2640 Hedehusene.Tilmelding senest 9. februar klokken 12 via www.htk.dk/floeng
Kontakt journalisten
Har du et tip, er du altid velkommen til at kontakte mig på daniel.fonseca@sn.dk eller på tlf. 20243756
100 almene boliger
Et tidligere forslag gik på at bygge 24 billige boliger i Fløng, men det er blevet ændret både af hensyn til borgerne i Fløng og i respekt for ikke at ødelægge nærliggende grønne områder.
Det lokale landsbylaug appellerede kraftigt til lokalpolitikerne om, at man tog et borgermøde om de 24 boliger, der nu er reduceret til 10.
I alt er der sat penge af til 100 almene boliger i Høje-Taastrup Kommune. Det skete allerede i år 2018, men først nu fire-fem år efter ser der ud til at være sat skub i nogle aktuelle planer – men ikke før et borgermøde med de lokale i Fløng.
Både socialdemokraterne og Enhedslisten har været utilfredse med, at der ikke har været sat gang i antallet af især billige boliger, da der er borgere, som står i kø lige nu, der er i dyrere tilbud. De har derfor lavet regnestykker, der viser, hvor meget det koster kommunen pr. dag. mens man venter på, at der bygges nye boliger.
Det kan du læse mere om i artiklerne ’Anklager borgmester: – Han smider 50.000 kroner ud hver dag’ og ’100 boliger er blevet til 10 – og de er ikke billige på’ på sn.dk.
Kommunen har fortalt, at man har ventet på at få de rigtige tilbud, førend man slog til.
Hvad mener du?
Deltag i debatten på Facebook-siden Lokalavisen Taastrup.