Høje-Taastrup: Fremtidens skole med dens projektbaserede læring som omdrejningspunkt skal over de næste år implementeres fuldt på alle skoler i Høje-Taastrup Kommune med fyrtårnet Læringshuset som forbillede. Men man skal tage udgangspunkt i de enkelte skoler, mener blandt andet Heidi Yoma Rasmussen, som er kredsformand for lærerne i Kreds 16.
Hun ser som udgangspunkt mange gode ting i den projektbaserede læring, men mener, at det skal være op til skolerne at vurdere, hvordan det skal implementeres på skolerne.
– Det er en didaktisk overvejelse, man skal tage på skolen. Det pædagogiske personale, lærerne og børnehaveklasseledere skal finde ud af, hvad der er det perfekte niveau. Man skal se på de fysiske rammer, økonomien, samt på hvad klasserne kan tåle, siger Heidi Yoma Rasmussen.
Hun minder om, at man skal huske at tage udgangspunkt i dem, det handler om – børnene.
Bevægelsen er rigtig
Hvis nu skolerne selv må bestemme, om de ville have implementeret den projektbaserede læring, er der så ikke en fare ved, at man bliver ved det, man plejer – den traditionelle skole – som jo er den skole, hvor eleverne lige nu keder sig?
– Hvis nogen havde sagt til lærerne i 2017: “For mange elever keder sig – har I nogle forslag?” Så havde vi efterspurgt værksteder og bevægelsesrum på skolerne, og lov til at fravige den målstyrede undervisningsform, som var ved at dræne energien til tværfaglige projekter og kreativitet, siger Heidi Yoma Rasmussen og forklarer:
– Som lærere er vi mest optaget af, at det tager udgangspunkt i børnene, som kan have vidt forskellige behov. De er levende mennesker. Nogen kan være i de projektbaserede læringsforløb og er glade for gruppearbejde, mens andre ikke kan, siger kredsformanden.
Hun er overordnet glad for bevægelsen væk fra en stram, målstyret undervisning med mange – ifølge hende – forkerte og detaljerede mål.
– I lyset af hvor vi kom fra, så synes jeg, at den projektbaserede læring er en god vej. Det stærkeste kort er adgangen til værksteder og konkrete materialer, som giver mening i mange faglige sammenhænge, eksempelvis matematikundervisningen, som bedst udfoldes i en kobling af det konkrete med det abstrakte. Vi er også fortalere for, at man kobler fagene sammen, hvor det er muligt og giver mening, siger Heidi Yoma Rasmussen.
Men succesen afhænger ifølge hende af, at arbejdet udspringer af den lokale skoles muligheder, førend lærere og elever kan tage det optimalt til sig.
Eksempler på alternativ implementering
Heidi Yoma Rasmussen nævner flere eksempler på måder, der kunne bruges for at implementere det.
– Man kunne eksempelvis beslutte, at man lagde skemaet om i seks uger og sluttede hver eftermiddag med fokus på et udvalgt fag. Jeg har tidligere arbejdet på Torstorp Skole, hvor én af vores omlagte uger var matematikuge på 7. årgang med spilfremstilling, “geometri-banko” og lignende. På den gamle Rønnevangsskolen havde de lavet et matematikværksted med vægte, rummål, sand, vand, diverse emballager, centicubes osv. Det gjorde det let at lave matematikken konkret og med eksperimenter. Eksempelvis fik eleverne hurtigt konkret erfaring med at 1 liter vand vejer 1 kg og fylder 1 kubikdecimeter. Det gjorde det lettere at blive god til omregninger mellem måleenheder og klogere på størrelsesforhold, siger Heidi Yoma Rasmussen.
Kig på lærernes forhold
Hun er glad for at byrådet har sat penge af til at opgradere skolerne, så de kan blive moderniseret, men er mindre tilfreds med, at det økonomiske boost, som man blandt andet fik fra A.P.-Møller-fonden, ikke måtte gå til mere lærer-tid.
– Der skal kigges på lærernes forhold. Der er brug for flere lærere og brug for mere individuel forberedelsestid, særligt hvis man i stigende grad skal skabe tværfaglige projektbaserede læringsforløb, og så skal der også være tid til at læse en ny roman til undervisningen og holde sig opdateret på fagenes apps og digitale muligheder. Det er fundamentalt for at kunne levere den nødvendige kvalitet i undervisningen, siger hun.
Hvad er din mening?
Deltag i debatten på Facebook-siden Lokalavisen Taastrup.
I denne forbindelse mener hun, at der skal kigges på mere to-lærertid.
– Det er naturligt, at en øget inklusion af børn med særlige behov skaber behov for flere to-lærer-timer i klasserne. 1 lærer til 26 elever fungerer stort set kun virkelig succesfuldt i en “gammeldags” ramme, hvor en velfungerende klasse med en vel indstuderet grundrytme får et fælles oplæg og går i gang med arbejdet, hvorefter læreren som en “enzymkonsulent” går rundt og følger op, siger hun og forklarer videre:
– I det øjeblik man komplicerer rammen, vil der være flere, der på samme tid har brug for lærerens opmærksomhed, hjælp og vejledning. Altså behov for mere end en lærer, hvis vi skal undgå, at en del elever går i stå, keder sig eller oplever frustration.
Den overordnede plan fremtidens skole
Ramme Budgetforligspartierne om budget 2018 besluttede ”at det samlede skolevæsen i Høje-Taastrup kommune skal udvikles efter de principper, der er bærende for Nærheden Skole” (Læringshuset).
Den overvejende del af undervisningen skal foregå inden for rammerne af innovative, autentiske læringsforløb (i et 3-4 årigt perspektiv). Skolelederne besluttede i 2018 følgende hjørneflag:
1. Alle skoler arbejder med autentiske innovative læringsforløb, minimum 2 uger i skoleåret 2018/19, derefter stigende.
2. Læringsforløbene er tværfaglige med tydelige læringsmål og struktureres efter en designmodel.
3. Alle læringsforløb indtænker det 21. århundredes kompetencer.
4. Læringsforløbene er autentiske og bygges op omkring virkelige problemstillinger med et produkt og en aftager så vidt muligt uden for skolen.
5. Teknologi indtænkes, der hvor det giver mening som værktøj til kreativ læring.
6. Skolerne har organiseret hverdagen, så den understøtter autentisk, innovativ læring. Den enkelte skole beskriver i sin lokale handleplan, hvordan den overordnede ramme og hjørneflagene realiseres i et 3-4 årigt perspektiv.
Handleplanen opdateres hvert halve år og drøftes med Styregruppen for Fremtidens skole. Handleplanen indgår ligeledes i den enkelte skoles aftalestyring
Hun siger, at det komplicerede kan bestå af mange forskellige ting:
– Det kan være flere elever med særlige behov, højere konfliktniveau, øget behov for undervisningsdifferentiering, øgede samarbejdskrav, mere abstrakte opgaver. Det kan også være valgmuligheder som eleven ikke kan overskue, rum som eleven ikke kan overskue, ny teknologi eller kravene om at sætte flere kompetencer i spil, siger kredsformanden.
Send et tip
Har du et tip, er du altid velkommen til at kontakte mig på daniel.fonseca@sn.dk eller på tlf. 20243756
