Et sikkert forårstegn er, når Naturplanteskolen i Reerslev ved Hedehusene slår dørene op og starter sæsonen. Det sker i weekenden den 18.-19. marts. Der vil være tale om Naturplanteskolens 11. sæson.
Der vil ske lidt af hvert. Der vil klokken 10.30 og kl. 13.30 være haverundvisninger med tips til hvordan man selv kommer i gang.
Det vil være hortonom Aiah Noack der viser rundt. Hun vil blandt andet fortælle om at komme i gang med en vild og spiselig have, permabede, frugtlund, forårets høst af bladgrønt, flerårige kål og porrer, lakridssmage, krydderurter med mere.
Udover plantesalg vil der være honningbod, kaffebod og eventuelt pizzabod og så vil man kunne købe kaffe, te, kage og sandwich i cafeen.
Naturplanteskolen blev – sammen med to andre – i 2022 kåret som Danmarks vildeste virksomhed.
Det er i tidsrummet kl. 10-16, der er åbent hus på Stærkendevej 177, 2640 Hedehusene.
Deltag i Facebook-debatten
Klik dig ind her på Lokalavisen Taastrups Facebook-side og deltag i debatten og få daglige, friske nyheder fra dit nærområde.