
Lørdag den 28. januar fylder Ena Klevehøj, medarbejder i foreningen Miljø- og Energicentret, 60 år. Det fejrer de i centret dagen før.
Ena Klevehøj kom til Miljø- og EnergiCentret i praktik, men som tiden gik opdagede de, at hun ikke kunne undværes – og det lykkedes at få etableret en fleksjob-ansættelse. Ena, der inden ansættelsen i MEC har været igennem en række jobforsøg, er faldet godt til. Her udfylder hun en rolle i foreningen ved at løse en lang række praktiske og meget nødvendige registreringer til værkstedet, passe pakkeshoppen, lave research-opgaver, passe telefon, tage sig af indgående kunder m.v. Det er på fredag i tidsrummet kl. 14-16 man vil kunne komme for at fejre Ena. Miljø- og EnergiCentret ligger på Høje Taastrup Boulevard 54.