Elevers ærlige svar: Det er ikke sjovt, når nogen …

Høje-Taastrup: Det er eleverne, der er primus motor på det, de kalder for en ’tryghedsvandring’, hvor udvalgte fra hver klasse besøger samtlige klasser på skolen og stiller dem spørgsmål omkring tryghed. Det er vigtigt for elevernes trivsel.

Onsdag den 1. februar var Lokalavisen Taastrup inviteret med på tryghedsvandring. Første stop var i en 0. klasse, hvor eleverne blev spurgt, hvad de forbandt med tryghed.

’Betyder det ikke, at man har det godt?’, lød den første reaktion, hvorefter klassen blev spurgt til, hvad de forstod ved utryghed.

’Før blev jeg drillet. Så stoppede det. Men så begyndte det igen. De kaldte mig lille. Men det er jeg slet ikke’, sagde en pige.

Jeg kan ikke lide, når de store driller.

Pige 3.Y.

En dreng satte også ord på, hvornår kammeraterne i klassen kan være med til at skabe utryghed.

’Det er ikke sjovt, når nogen fra klassen siger, at mig og en af pigerne er kærester, når vi bare er gode venner’, sagde han.

Flere pegede desuden på, at de ikke kunne lide, når nogen kom op at slås.

Seancen sluttede med, at man legede byen sover, hvor alle elever skjulte deres ansigter ned i deres arme ved bordet og blandt andet skulle række hånden op, hvis de var enige med et udsagn, der blev sagt højt. Eksempelvis rakte et par elever hånden op, da de blev spurgt, om de var utrygge i deres klasser.

Jeg kan ikke lide, når nogen slås udenfor.

Dreng 3.Y.

Det er trygt, når der er mennesker omkring en. Hvis der er slåskamp, så er der venner, som vil hjælpe.

Pige 3. Y

Det var tre elever Sven fra 4. Z, Ea fra 6. Z og Johanne fra 9. Z, der stod for at stille spørgsmålene, og de noterede udførligt svarene.

– Vi samler data ind og kigger på tendenser, så vi kan se på, hvordan vi fremadrettet kan gøre det til en bedre skole. Vi laver blandt andet et nyhedsbrev, hvor vi vil fortælle om pointerne i vores tryghedsvandring, sagde lærerinde Trine Vibe, der især arbejder med projektbaseret læring.

De tre elever fortsatte sammen med Trine Vibe ind i 3. Y.

Tryghed er, at man kan slappe af og have det godt.

Dreng 3.Y

Her var der relativ stor konsensus omkring, at det kan føles utrygt, hvis der ikke er voksne til stede, når der opstår ballade udenfor i frikvartererne. En lille pige gav et eksempel.

’På legepladsen var der nogen, der sparkede, og der var ingen voksne til at hjælpe, og når der ikke er nogen til at løse det, så bryder man ud i gråd’, sagde hun og konstaterede, at var for få lærere og gårdvagter.

– Ifølge børnekonventionen har børn ret til at føle sig trygge. Hvis du ser et barn græde ovre i City 2, reagerer du, men det er åbenbart ok, hvis et barn går alene rundt i skolegården og græder, siger Nadja Katharina Steenberg Andersen, der er medlem af skolebestyrelsen og i de seneste år ihærdigt har arbejdet for at få øget trivslen.

Hun har selv et barn på skolen og et barn, der gik på skolen, men som stoppede netop på grund af mistrivsel.

– Det er et kommunalt ansvar, hvor politikerne må vurdere, om de vil afsætte penge til flere hænder, som både efterspørges her og på andre skoler. Der mangler jo faglærte lærere og pædagoger, siger Nadja Katharina Steenberg Andersen.

Men lige nu er hendes fokus på, hvad man kan gøre her og nu, og derfor er hun begejstret for dagens tryghedsvandring.

– Det er en god metode, fordi børnene bliver inddraget, og eleverne selv tager ansvar for trivslen. De spiller hinanden gode, siger hun.

Når man prøver at stoppe en slåskamp, så kan man selv blive slået. Og bliver man ignoreret, kan man komme til at sige ting på en hård måde

Pige fra 3. Y på Borgerskolen

Senere på måneden vil man på Borgerskolen konkludere, hvilke indsatser der skal til for at øge trygheden og dermed trivslen. Det er et krav, da de er certificeret som en Rettighedsskole under UNICEF, der herefter kan støtte med sparring på et udvalgt indsatsområde.