Høje-Taastrup: Heidi Yoma Rasmussen er formand for lærerne i Kreds 16, og hun ser mange gode ting i den projektbaserede læring, der er i gang med at blive indført i skolerne i Høje-Taastrup Kommune med Læringshuset som spydspids for konceptet – fremtidens skole.
Men udover at hun mener, at det skal være op til skolerne at vurdere i hvilket omfang, de ønsker konceptet implementeret, så er der en anden bekymring, hun gerne vil flage.
– Vi hører fra læsevejledere i eksempelvis indskolingen og overgang til mellemtrinnet, at der er bekymring for et læseudviklingstab, hvis den daglige læsning ikke prioriteres på grund af vægten på projektbaserede læringsforløb. Vi ved fra den tidligere Selsmoseskole (Ole Rømer-Skolen i dag, red.), hvor vi testede ret intensivt, at det ikke er nok, at eleverne bryder læse-koden. Det kræver fortsat kontinuerlig læseundervisning at skabe gode læsere, siger Heidi Yoma Rasmussen.
Derfor ønsker kommunen ny læringsform
Årsagen til implementeringen af fremtidens skole begrundes med, at danske skoleelever ifølge undersøgelser keder sig og ikke føler sig hverken involverede eller motiverede.
Frygter negativ udvikling
Hun siger, at ’for høj prioritering af projekter i småbørnsalderen er et problem, hvis det bliver på bekostning af den fundamentale læseindlæring’.
– Vi frygter, at vi er gået ind i en negativ udvikling. Det er nødvendigt at følge læseudviklingen ekstra tæt, hvis man eksperimenterer mere med skoledagens opbygning og indhold.
Hvad er projektbaseret læring?
Projektbaseret læring handler om at eleverne arbejder med virkelige problemstillinger og muligheder hen mod et konkret produkt, som kan være med til at gøre en forskel.
Kilde: Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside
Det er dog ikke kun skolernes ansvar at holde styr på læsningen. Det gælder også forældrene – og allerhelst i samarbejde.
– Man skal læsetræne hver dag. Jeg har haft fornøjelsen af flere gamle garvede læseindlæringsgenier som tidligere kolleger. De lavede, ud over god læseundervisning, forpligtende aftaler med både forældre og elever: Læsning og læselektier var på programmet hver dag. De fik gode resultater, siger Heidi Yoma Rasmussen.
Send et tip
Har du et tip, er du altid velkommen til at kontakte mig på daniel.fonseca@sn.dk eller på tlf. 20243756
Hvad er din mening?
Deltag i debatten på Facebook-siden Lokalavisen Taastrup.
Den overordnede plan fremtidens skole
I budgettet for 2018 besluttede budgetforligspartierne ”at det samlede skolevæsen i Høje-Taastrup kommune skal udvikles efter de principper, der er bærende for Nærheden Skole” (Læringshuset).
Den overvejende del af undervisningen skal foregå inden for rammerne af innovative, autentiske læringsforløb (i et 3-4 årigt perspektiv). Skolelederne besluttede i 2018 følgende hjørneflag:
1. Alle skoler arbejder med autentiske innovative læringsforløb, minimum 2 uger i skoleåret 2018/19, derefter stigende.
2. Læringsforløbene er tværfaglige med tydelige læringsmål og struktureres efter en designmodel.
3. Alle læringsforløb indtænker det 21. århundredes kompetencer.
4. Læringsforløbene er autentiske og bygges op omkring virkelige problemstillinger med et produkt og en aftager så vidt muligt uden for skolen.
5. Teknologi indtænkes, der hvor det giver mening som værktøj til kreativ læring.
6. Skolerne har organiseret hverdagen, så den understøtter autentisk, innovativ læring. Den enkelte skole beskriver i sin lokale handleplan, hvordan den overordnede ramme og hjørneflagene realiseres i et 3-4 årigt perspektiv.
Handleplanen opdateres hvert halve år og drøftes med Styregruppen for Fremtidens skole. Handleplanen indgår ligeledes i den enkelte skoles aftalestyring
