For nylig fandt Nordic Dart Masters sted i Forum i Danmark, hvor verdensmesteren fra 2022 Peter Wright sejrede foran omkring 13.000 tilskuere.
Og fra 2008 til 2018 fordoblede Dansk Dart Union sit medlemstal. Og det samtidig med at man kan samle 13.000 tilskuere til verdensklasse dart, tyder på, at sporten er populær, selvom der dog er meldinger om et lidt faldende medlemstal fra 2020 til 2021. Det viser tal fra Dansk Idrætsforbund.
Søndag den 12. februar 2023 kan man selv prøve kræfter med pile og skive, når Hedebo Dartklub fra klokken 11-15 slår dørene op for alle, der har lyst. Det sker i anledningen af Dartens Dag.
I Hedebo Dartklub håber man på at sådan et arrangement kan tiltrække nye mulige medlemmer.
– Vi var med til Dartens Dag i 2020, og her kom der 4 interesserede, men så kom corona, også blev der kun 3 nye i klubben. Sidste år prøvede i igen, og her kom der 8 hvorfra de 6 stadigvæk kommer i klubben, fortæller formand Kenn Børgesen.
Har du et tip?
Har du et tip eller en god historie, er du velkommen til at kontakte mig på kasper.ellesoe@sn.dk eller telefon 2619 9976
Mærker populariteten
Han mærker også, at populariteten er steget.
– Det har faktisk være populært i flere år, men efter at Viaplay har taget det på programmet, er interessen steget voldsomt, siger han.
Dartsporten er let at gå til, og det er nok en af forklaringerne på, at flere og flere danskere vælger at begynde til dart.
– Det er et spil, hvor alle kan deltage, og ingen behøver nogle forudsætninger. Det er for det meste et hurtigt spil, og man lærer at regne, og så møder man nye mennesker og får nye input, siger Kenn Børgesen, der også gerne vil gøre op med fordommene om, at det er et typisk værtshus-spil.
Deltag i Facebook-debatten
Klik dig ind på Lokalavisen Taastrups Facebook-side, og deltag i debatten og får daglige, friske nyheder fra dit nærområde.
– Det er svært at gøre op med de fordomme, fordi mange siger: Der drikkes og ryges, når der spilles. Men det er ikke rigtigt, der må ikke drikkes øl og spiritus, ved gældende kampe, så der har vi kun kaffe og sodavand, fortæller formanden.
Hedebo Dartklub har cirka 15 medlemmer, og der er plads til flere.
Man kan møde op til Dartens dag den 12. februar på Rundageren 7A i Hedehusene.