101 indvandrerkvinder skulle i beskæftigelse – sådan gik det

Høje-Taastrup: Resultatet af et projekt i Høje-Taastrup Kommune med titlen ’”Indvandrerkvinder i beskæftigelse“, der løb fra 2019 frem til slutningen af 2022, er nu klar, og det viser, at det er gået godt.

Af referatet for arbejdsmarkedsudvalget i Høje-Taastrup fremgår det, at ’projektets målsætninger er indfriet ud over det forventede’.

Det underbygges af, at 37 procent (i alt 37 kvinder) er kommet i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, og at 60 procent svarende til 60 kvinder har været i en virksomhedspraktik i løbet af projektet.

– Det er flotte tal, for det er en tung målgruppe. Nu har de fået smag på, hvordan en hverdag kan se ud, og det gør vejen til arbejdsmarkedet endnu kortere, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget i Høje-Taastrup, Marjan Ganjjou (K).

“Vigtigt at mor tjener egne penge”

Det er for formanden for arbejdsmarkedsudvalget essentielt, at indvandrerkvinder kommer i job.

– Det er vigtigt med disse indsatser, fordi når de kommer ud og får en hverdag, så bliver de rollemodeller for deres børn. Mor går på arbejde og tjener egne penge. De får øget deres selvforståelse, bliver stolte og alt det opnås kun, hvis man kommer ud på et arbejdsmarked og er sammen med etnisk danske kolleger, og jeg har oplevet, at det faktisk er det, som mange af disse kvinder ønsker, siger Marjan Ganjjou.

29 kvinder modtager fortsat ydelse

I december 2022 havde minimum 68 procent af alle projektdeltagere ifølge en opgørelse fra SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration. red.), været i uddannelse/beskæftigelse, i virksomhedspraktik, lønnede timer eller i løntilskud på et tidspunkt i projektperioden.

Det fremgår dog også af resultatet, at der fortsat er 29 kvinder, som er tilknyttet jobcenteret og modtager ydelse, ’idet de fortsat skal have afklaret deres forsørgelsesgrundlag eller skal i ordinært arbejde eller uddannelse’.

– Nu får jeg som politiker ikke indblik i enkeltsager, men jeg har jo arbejdet på Jobcentret i kommunen før, og umiddelbart tænker jeg, at de sidste 29 kvinder kan have udfordringer. Det kan være fysisk, men også psykisk sygdom, og så skal man tænke på, at mange af dem slet ikke fra barnsben er skolet til at være på et arbejdsmarked. For dem er der virkelig lang vej, siger Marjan Ganjjou.

Samtidig fortæller hun, at kommunen har andre indsatser, som man kan bruge til at hjælpe disse kvinder på vej, herunder den såkaldte fremskudte indsats, hvor man har en tættere relation til borgerne, så man kan håndholde indsatsen og hjælpe dem bedst muligt.